Hammeluglernes facebookgruppe.
Hammeluglernes har en facebookgruppe, hvor nuværende og gamle Hammelugler, deres forældre og andre interesserede kan følge med i hvad der foregår i gruppen. Der bliver lagt billeder op af både ugentlige møder (særligt ved de små spejdere) og særlige begivenheder og spejderture.
Der vil ofte også foregå en del kommunikation i gruppen, men det er ikke meningen man fx skal melde afbud til et spejdermøde eller tur i facebookgruppen - der må man kontakte sin spejders leder direkte. Du finder din spejders leder under fanen Grene herover ⬆️
Hammeluglernes salg af grej og udstyr.
Hammeluglerne har også en facebookgruppe, hvor vi formidler brugt spejdergrej og -udstyr.
Køb og salg:
Her vil Hammeluglerne sælge især brugt spejdergrej og -tøj. Det vi sælger er noget der er blevet doneret til os fra spejdere, der enten er vokset ud af deres tøj eller har opgraderet deres udstyr.
Medlemmer kan også selv sælge deres grej på siden. Eller man kan spørge om der er nogen, der fx har en uniform i en bestemt størrelse til salg.
Du kan også gå på opdagelse i skabet i Engedalen, hvor vi opbevarer det vi får doneret. På indersiden af skabet finder du prisliste og MobilePay-nummer til betaling.
Grej-guide:
Derudover vil der blive lagt anbefalinger om udstyr og gode tilbud op af de erfarne spejdere, så man forhåbentligt kan undgå fejlkøb.
Gode tilbud:
Medlemmer kan også dele gode tilbud, som man finder på godt grej.
Troppens Instagram.
Troppen har en Instagramprofil, hvor de deler hvad de laver til de ugentlige møder samt på deres spejderture.
Spejder Sport
Spejder Sport er et medlemsdrevet projekt, som handler om at bidrage bæredygtigt til dansk friluftsliv og medlemmerne i Det Danske Spejderkorps. Som spejder får du 10 % rabat, når du også er medlem af kundeklubben.
Desuden holder Spejder Sport “Spejdernes Dag” to gange om året, hvor man får 20 % rabat.
Spejder Sport har også en Second Hand afdeling online, hvor du kan købe brugt udstyr.
Spejder Sports mission og vision.
Podcasten Spejderliv
Spejderliv er KFUM-spejdernes håndbog. Et par meget engagerede spejdere har sat sig for at udbrede endnu mere viden end der kan være i én bog.
Der er afsnit om spejderbevægelsens historie, både i ind- og udland, praktiske færdigheder, nørderi, lejre, de forskellige spejderkorps og spejdermetoden. Det og meget, meget mere dækker Spejderliv med en saglig tilgang og en god portion humor gennem interviews, reportager og masser af røverhistorier.
Du kan finde podcasten flere steder, bl.a. på Spreaker og Spotify.
Sidst opdateret 8/3-2025